Billede af en elefant, der bliver fløjet over en eng af en luftballon. Blogindlæg med en øvelse til at blive fri til at lukke de positive forandringer ind i dit liv og samtidigt slippe dit "burde"-offer, der hænger fast i skyldfølelser.

Negativt tankemønster overskygger de positive ting i livet

Jeg oplever ofte, at mine klienter er lidt hårde ved sig selv. Særligt når det gælder forventningerne til sig selv om, hvad de burde. Jeg kan sågar selv falde i fælden en gang i mellem. Det er kun menneskeligt. 

Men det bliver hurtigt et negativt tankemønster, og dét skal vi væk fra. Det fylder og overskygger de positive ting i livet. 

Bliv fri til at lukke positive forandringer ind i dit liv

Det kan være utroligt svært at ændre dette tankemønster, men med en lille øvelse, kan du slippe rollen som “burde”-offer, der hænger fast i skyldsfølelser, og blive fri til at lukke positive forandringer ind i dit liv. 

Erstat “BURDE” med “KUNNE”

Øvelse

Skriv en liste over alle de ting, du føler, du burde gøre:

Jeg burde___________________________________

Tag herefter hvert enkelt “jeg burde” fra listen, læs det højt, og spørg dig selv:
Hvorfor burde jeg?

Omskriv listen, idet du erstatter “burde” med “kunne” og indleder hver sætning med:
Hvis jeg virkelig ville“.

Omskriv listen på denne måde, og du vil måske konstatere, at der er ting, du slet ikke har lyst til at ændre!

Du skal ikke være et “burde”-offer, der hænger fast i skyldsfølelser.


Tillad dig selv muligheden “kunne”, og du vil blive fri til at lukke positive forandringer ind i dit liv. 


KH 
Julie