• Drømmetydning

    Forstå dine drømme

Dine drømme er beskeder til dig om dig

Drømmer jeg hver nat?

Først vil jeg lige slå fast… vi drømmer allesammen. Hver nat.

Det er korrekt, at du ofte ikke husker dine drømme og dermed vågner op med følelsen af, at du slet ikke har drømt noget.

Du kan også opleve at vågne op om morgenen og føle, at du næsten ikke har sovet i løbet af natten.

Du kan vågne og huske alt fra din drøm, men når du så vil fortælle om  den, så kan du pludselig ikke huske noget fra den.

Der er også de drømme, der bliver siddende i bevidstheden, som du bare ikke kan slippe af den ene eller anden grund, fx en drøm du bliver ved med at drømme enten med samme handling  hver gang eller temaet  eller de samme personer i forskellige seancer.

Hvad kan jeg bruge en drømmetydning til?

Drømmetydning kan bruges til forskellige formål. Overordnet set er det underbevidstheden, der fortæller dig, hvad der fylder her. Vi kan være gode til at skubbe oplevelser, erindringer, situationer i baggrunden. De forsvinder ikke, men ligger i stedet i underbevidstheden. Det kan være, at der er noget, der fylder meget hos dig. Det kan være relationer, din måde at handle og reagere på, dit arbejde mv. Du kan også opleve, at dagsrester vil komme frem i dine drømme, men det er oftest dagsrester, som har lagt sig i din underbevidsthed af den ene eller anden grund.

Du kan opleve, at du drømmer samme drøm igen og igen. Det kan være med samme personer, samme tema eller handlingen er den samme. Her kan drømmetydningen hjælpe dig med, at finde ud af, hvad drømmen prøver at fortælle dig. En drøm kan føles rar, men den kan opleves som et mareridt. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget frygteligt i vente. Selvom drømmen fx viser, at du mister nogen, du har kær.

Under drømmetydningen vil vi sammen kigge på mange forskellige aspekter i drømmen. Det kan være alt fra personerne, stemningen, omgivelserne, lydene, farverne, handlingerne mv.
Vi tager ALTID udgangspunkt i DIG og dine tolkninger. Vi oplever nemlig ikke livet ens. Vi har fx hver i sær en ynglings farve, favorit tal, vi oplever kulde og varme forskelligt, det samme med lyde og stilhed.
Så for at kunne tyde DIN drøm, vil der altid blive taget udgangspunkt i, hvordan du har det med indholdet.

En drøm kan nogle gange føles utrolig kaotisk med masser af indhold, der normalt vil skræmme dig eller gøre dig urolig, men ved at gå ned i de enkelte deltaljer og elementer i drømmen, kan der faktisk komme et helt andet budskab frem.
Det kan være et utroligt kærligt budskab.
Nogen gange kan det også være, at underbevidstheden er fyldt op med noget, du har gået og bakset med længe, så kan det blive vist for dig i drømmene. Scenarier hvor dine udfordringer kan blive vist på mange forskellige måder og måske også en løsning. Det er nemlig muligt under en drømmetydning at gå ind i de forskellige personer og mærke, hvad de tænker og føler.

Personligt har det hjulpet mig med at kunne give slip på forskellige ting, der fyldte op hos mig af den ene eller anden grund. Hjulpet mig til at komme videre. Givet mig ro i situationer, hvor jeg synes tingene kan blive lidt for kaotiske.
Nogle gange finder jeg til og med svaret i mine drømme, da underbevidstheden kendte svaret, men mine vaner og tankemylder tog overhånd fremfor at lytte til intuitionen.

Hvordan foregår en drømmetydning?

En drømmetydning foregår på den måde, at du selvfølgelig husker din drøm – meget gerne skrevet den ned på papir, inden du kommer til drømmetydningen.

Rent praktisk sørger du for, inden du går i seng, at have pen og papir liggende lige ved din pude. Når du vågner, sørger du for stille og roligt uden for mange bevægelser at tage disse og skrive alle de detaljer ned, du kan huske. Det kan være ALT fra stemninger, følelser, personer, omgivelser mv. Jo mere du husker fra drømmen des bedre. Kan du ikke huske særligt meget, så er det også ok, vi kan sagtens arbejde med små sekvenser fra en drøm.

En drømmetydning kan både foregå hos mig i klinikken eller online via fx skype eller facetime. Vi skal bare kunne se hinanden.

Varighed

Ca. 45 minutter.

Pris

500 kr.